3 måneder siden
Tandlægeskræk og Wellnessoplevelse - Tryg Tand!
Så langt tilbage jeg ved af, har jeg lidt af tandlægeskræk.
Mit mønster har de sidste 10-15 år været, at jeg har bestilt tid hos en tandlæge og er - enten mødt op, gået i panik og har kastet op af ren og skær angst - eller har annuleret tidsbestillingen en time eller to før besøget.
Da jeg fik kontakt med Nina Chidekel for nogle måneder siden, havde jeg derfor ikke været ved tandlæge i mere end 10 år, og min tandstatus var mildest talt miserabel.
Jeg vidste, det ville kræve Mange timer i den frygtede tandlægestol, hvis der skulle gøres noget seriøst ved mine tænder.
Og det skulle der!
Her og Nu!

Og tænk, at jeg så var så heldig at få anbefalet (og møde) denne Engel af en tandlæge, der i løbet af ganske kort tid vakte en sådan tillid i mig, at jeg turde sætte mig i hendes tandlægestol!
Jeg blev (på trods af mine kariesbefængte, halvrådne, modbydelige tænder) respekteret, rummet, forstået, favnet og omfavnet med en kærlig omsorg og empati hos Nina Chidekel, der gjorde godt langt ind i sjælen.
I Ninas tandlægestol forsvandt min tandlægeskræk med ét som dug for solen.
Intet mindre end Magisk!

Under behandlingerne (nogle af dem af mange timers varighed) har Nina haft så megen opmærksomhed på min tilstand samtidig med det konkrete arbejde med boremaskine og alle andre redskaber i min mund, at hun har fornemmet, når noget gjorde ondt nærmest før, jeg selv mærkede smerte. Hun stoppede hver gang behandlingen straks og tilbød bedøvelse. Selv bedøvelsen lagde hun, uden det kunne mærkes! Desuden blev jeg tilbudt alle de pauser, jeg overhovedet havde brug for!
Og så serverede hun sørme også te og småkager i pauserne!

Udover, at Nina har befriet mig for min tandlægeskræk, har hun lavet et sandt mesterværk ud af mine "vragrester"!
Der er bygget broer, behandlet paradentose og meget andet.
Resultatet af Nina Chidekels arbejde er fantastisk!
Mine tænder har aldrig været flottere!

Virkningen på mit sociale liv er helt ubeskrivelig!
Lidt efter lidt oplever jeg de vidtrækkende konsekvenser, det har for mit sociale liv og engagement, at jeg nu har lyst til at møde verden med SMIL med SYNLIGE tænder!
Jeg taler langt mere frit med både dem jeg kender og dem, jeg ikke kender. Det er først nu, det er gået op for mig, at jeg har været invaliderende ufri, flov og tilbageholdende (mod min natur) i samvær med andre mennesker, i alle de år, hvor jeg kun har smilet med lukket mund eller med hånden op foran munden!

Jeg er dybt imponeret og taknemmelig over Nina Chidekels evne til at gøre en oplevelse i tandlægestolen behagelig - ja, til en ren wellnessoplevelse!
Jeg er dybt taknemmelig over, at jeg har mødt denne Stjerne af en tandlæge, der har ændret mit liv for altid!
Jeg tør godt sige, at jeg er blevet et langt lykkeligere menneske efter de mange ture i wellness-stolen hos Nina Chidekel!

Nina - TAK! TAK! TAK!

PS. Og så elsker jeg, at Nina fylder mine ører med den yndigste sang/nynnen, mens hun arbejder!